Jøder fra hele verden kommunikerer på hebraisk og jiddisch, begge dialekter af det hebraiske sprog. Interessant nok, selvom både hebraisk og jiddisch bruger det hebraiske alfabet i deres skrifter, er de to sprog væsentligt forskellige.
Hebraisk og jiddisch er de to sprog, der tales af jøder. Den største forskel mellem de to sprog er, at hebraisk er det officielle sprog for israelske jøder, mens jiddisch er det næsthyppigst anvendte jødiske sprog på verdensplan.
Hebraisk vs. jiddisch, alt hvad du behøver at vide
Selvom jiddisch og hebraisk er beslægtede, er de to sprog ret forskellige. Den jødiske Tora, eller jødedommens mest hellige bog, er skrevet på bibelsk eller gammelt hebraisk. Følgelig blev hebraisk kendt som et helligt sprog, for rent til at blive brugt i dagligdags samtaler. Desuden mente almindelige, at hebraisk var for svært at forstå på det tidspunkt.
Mens hebraisk, ligesom arabisk og amharisk, er et semitisk sprog (en gren af afro-asiatiske sprog), er jiddisch en tysk dialekt, der bruger mange hebraiske ord, men har en distinkt askenazisk accent. Mens hebraisk, arabisk og amharisk er semitiske sprog (en gren af afro-asiatiske sprog), er jiddisch det ikke.
Historien om de hebraiske og jiddische sprog
Ved at forstå ødelagt hebraisk og tale på regionale sprog udviklede jøder i områder som Polen og Tyskland deres sprog, jiddisch, over tid. Jiddisch er en blanding af hebraisk, tysk, aramæisk og et par flere sprog.
Jiddisch blev mere populært i Østeuropa, hvilket gav jøder en hurtig og nem måde at kommunikere unikt med jødisk kultur. Det har siden udviklet en solid litterær, teatralsk og musikalsk kultur. Mange jøder forlod Europa til Amerika i årene op til og under Anden Verdenskrig på grund af den forfølgelse, de stod over for i hele Østeuropa. Som en konsekvens blev det jiddische sprog effektivt introduceret over Atlanten.
Jiddisch tales stadig af et lille antal jøder i forskellige dele af verden, hovedsageligt i Europa og Amerika. På den anden side er jiddisch et meget yngre sprog end hebraisk, og jiddisch blev anerkendt som sprog mellem år 900 og 1100. På den anden side har hebraisk eksisteret fra tidernes begyndelse.
Det gamle og hellige sprog hebraisk blev valgt som det officielle sprog i staten Israel, da det blev oprettet. Ydermere, da jiddisch var mere almindeligt brugt, var der en følelse af, at det var sproget for almindelige mennesker og slumbeboere. Som følge heraf nødvendiggjorde Israels moderne stolte nation brugen af bibelsk ren terminologi.
Navnets oprindelse
Som modersmål for jøder i Central- og Østeuropa, blev jiddisch omtalt som "mame-loshn" eller "modersmål", da det blev brugt hver dag som et samtalesprog i husholdningen og erhvervslivet.
Selvom det kaldes "loshn-koydesh" eller hellig tunge, blev hebraisk primært brugt af liturgiske årsager, såsom bøn, af jødiske samfund over hele kloden - men det blev aldrig talt blandt jøder selv.
Forskelle i fonologi
Det jiddiske alfabet føjede også flere bogstaver til det hebraiske alfabet for at hjælpe med at kommunikere tysk udtale, såsom "ay", der lyder som "ay" i "flyve" og "ey", som lyder som "ey" i "ler".
Du vil bemærke, at flere af bogstaverne har forskellige navne nedenfor. På hebraisk kalder vi det "bet", mens det på jiddisch hedder "beyz".
Forskelle i skrivesystemet
For det meste er standard jiddisch skrevet fonetisk, hvilket gør det meget lettere at forstå end hebraisk. Vokaler er udledt af kontekst og markører over og under de hebraiske bogstaver i det hebraiske alfabet, som består af 22 konsonantsymboler. På jiddisch bliver tavse hebraiske bogstaver til vokaler, bogstaver brugt som konsonanter og vokaler fortolkes ud fra kontekst, og nogle mærker under bogstaver bruges også, men de lyder anderledes end på hebraisk.
Vigtigste anvendelser af hebraisk og jiddisch
Ved at sløre skellet mellem hebraisk og jiddisch fortrænges et folks kultur og hukommelse og går tabt. Offentligheden opfordres til at antage, at hebraisk og jiddisch er de samme sprog ved at fusionere de to sprog. I steder som Polen, Rumænien og Rusland resulterer dette i dominans af ét sprog, hebraisk, og en mangel på bevidsthed og respekt for jødisk liv og traditioner. Begge sprog har historisk betydning for det jødiske folk og bør æres.
Hvor der tales hebraisk og jiddisch i dag
Israels modersmål, hebraisk, tales af omkring ti millioner mennesker verden over. Hebraisk bruges i vid udstrækning som et samtalesprog og et helligt sprog.
Før Holocaust var der mellem 11 og 13 millioner jiddischtalende på verdensplan, ud af i alt 17 millioner jøder; efter Holocaust faldt sprogets brug dramatisk. Jiddisch lever stadig og trives i dag, i modsætning til hvad folk tror, og det er ikke kun et sprog til akademiske formål.
I dag tales jiddisch af cirka 3 millioner mennesker verden over. I USA er jiddisch stadig hovedsproget og hovedsproget i Hasidic (en ultraortodoks jødisk sekt) samfund, især i Crown Heights, Borough Park, Williamsburg i Brooklyn.
Ligheder mellem hebraisk og jiddisch
Ja, sagde. Begge anvender samme skrift og er jødiske sprog, og de er derfor relativt ens. I virkeligheden har jiddisch et stort antal hebraiske ord. De to sprog ligner hinanden på bestemte måder, og jøderne overtog det lokale sprog og dryssede det med lidt aramæisk og hebraisk, som med ethvert jødisk-X sprog.
Tales der jiddisch eller hebraisk i Israel?
Hvis du ønsker at tale med israelere, vil det ikke være til stor nytte for dig at studere jiddisch på dette tidspunkt. Fordi det ikke er almindeligt talt i Israel, er det at foretrække at lære moderne hebraisk i stedet. Sammenlignet med jiddisch er moderne hebraisk mest udbredt, og der er mange flere ressourcer til rådighed til at studere nuværende hebraisk.
Er jiddisch og tysk ens?
Jiddisch og tysk er sprogligt ret ens, og der vil være talrige ligheder, fordi både moderne tysk og jiddisch er afledt af mellemhøjtysk. Begge har et omfattende ordforråd og flere grammatiske aspekter til fælles, og jiddisch har en stærkere forbindelse til tysk, end hollandsk har til engelsk.
Er jiddisch et dødt sprog?
Jiddisch er næsten forsvundet på grund af Anden Verdenskrig, som udslettede den jødiske befolkning i Østeuropa, og dannelsen af staten Israel. Allerede før staten blev oprettet, blev hebraisk rost som sproget for den nye, stærke israelske jøde, mens jiddisch repræsenterede den besejrede verden af Europas knuste jødiske civilisation.